Workshops

I forbindelse med konkurrencen bliver der arrangeret seks workshops – to i hver nationalpark. På disse workshops bliver du undervist af fotograferne Ann Malmgren og Adam Bindslev fra fotografikurser.dk.

Hver workshop vil bestå af en række mindre oplæg på sammenlagt små to timer, hvor du vil lære mere om dit kamera, om komposition, om lys og hvilke motiver du oplagt kan gå ud og lede efter. Vi vil have tid til spørgsmål og der er plads til alle – lige meget hvilket niveau du fotograferer på.

Efter oplægget går vi en tur ud i landskabet på en fotowalk, hvor du får mulighed for at tale med de andre deltagere og få gode råd fra Ann og Adam. Turen tager ca. 2 timer. Efter den vil vi slutte af, hvor vi startede.

Det er gratis at deltage på fotoworkshops i forbindelse med konkurrencen. Du kan læse mere om indholdet herunde – og nederst på siden kan du se hvor og hvornår de enkelte workshops foregår i de tre nationalparker. Der vil der også være link til tilmelding.

Workshop 1 – Lys, Landskab og Kamera

Workshoppen “Lys, landskab og kamera” handler om det som gør os i stand til at fange motivet. Den henvender sig til alle som har lyst til at fotografere, og den kræver ikke nogen forudgående teknisk kunnen. Det vigtigste er at du kan se, og har lyst til at lære.

På workshoppen vil du høre oplæg der på hver deres måde indkredser emnerne lys, landskab og kamera. Du vil lære hvordan du kan se lyset. Du vil lære om lysets kvalitet, retning og farve. Du vil høre tips og tricks til hvordan du kan komponere billeder af velkendte motiver, men fange dem på nye måder. Og så vil vi tage en vandring ud i landskabet, hvor du kan få flere gode råd og lade dig inspirere af at være i selskab med de andre deltagere.

Efter fotovandringen går vi tilbage til der hvor workshoppen bliver afholdt, hvor der vil være mulighed for at tale om de billeder vi har taget – og man kan stille de sidste spørgsmål.

Workshop 2 – Menneske, Makro og Kamera

Denne anden workshop ser på mennesket i naturen, og på hvordan vi kan se tingene helt tæt på. Vi vil se på hvordan vi fotograferer mennesket i nationalparken. Hvordan vi fanger bevægelse, stemning og historien i billeder af mennesker. Vi ser på kameraets betydning for disse motiver, og hvordan det kan bruges til at skabe historier om menneskets liv i nationalparken. Vi ser også på hvad der sker når vi går helt tæt på naturen. Hvilke billeder der gemmer sig i det skjulte, og hvordan vi fanger dem.

Efter oplæggene går vi ud i området, hvor der vil være mulighed for at få gode råd fra Ann og Adam – og for at blive inspireret til nye og spændende vinkler. Vi slutter med at mødes der hvor vi holdt workshop, hvor vi snakker om billederne vi har taget, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Datoer og tidspunkter


Nationalpark Mols Bjerge

  • Søndag 23. marts kl. 10 – 15 - Workshop 1 – Lys, Landskab og Kamera
    Sted: Fuglsøcentret – tilmelding her
  • Lørdag 3. maj kl. 12 – 17 - Workshop 2 – Menneske, Makro og Kamera
    Sted: Danhostel Ebeltoft  - tilmelding her

Nationalpark Vadehavet

  • Lørdag 29. marts kl. 12 – 17 - Workshop 1 – Lys, Landskab og Kamera
    Sted: Myrthue – tilmelding her
  • Søndag 27. april kl. 10 – 15 - Workshop 2 – Menneske, Makro og Kamera
    Sted: – Naturcenter Tønnisgård - tilmelding her

Nationalpark Thy

  • Søndag 30. marts kl. 10 – 15 – Workshop 1 – Lys, Landskab og Kamera
    Sted: Hotel Hanstholm – tilmelding her
  • Lørdag 26. april kl. 12 – 17 – Workshop 2 – Menneske, Makro og Kamera
    Sted: Agger Tange Feriecenter  - tilmelding her

 

Comments are closed