Kategorier og struktur

Der er syv kategorier i konkurrencen – og du må maksimalt deltage med 10 billeder i konkurrencen frit fordelt på kategorierne. Du behøver altså ikke at indsende billeder i alle kategorier (men det forøger naturligvis dine chancer for at vinde en af de mange præmier). Du kan finde alle reglerne for deltagelse her.

Struktur

Djurslands kystFotokonkurrencen starter med at du, og alle de andre, tager billeder i de tre nationalparker. Når konkurrencen slutter vil der blive kåret en lokal vinder i hver kategori, og derudover også en lokal anden- og tredjeplads. Der er altså 7 lokale kategorivindere i hver nationalpark – i alt 21 billeder.

Disse 21 vindere i hver kategori går videre til den nationale konkurrence, og har her chancen for at vinde førstepræmien for bedste billede i den enkelte kategori – der kåres altså i alt syv førstepræmier på nationalt plan.

Blandt disse billeder kåres et af billederne som vinder af konkurrencen, og vinder hermed hovedpræmien.

Udover disse vindere vil juryen kåre tre “juryens specialpris”. Disse bliver udvalgt blandt alle de deltagende billeder.

Læs mere om præmierne her.

Sidste dato for indsendelse af billeder bliver 31. maj 2014 – og vinderen vil blive kåret i ugen derefter. Alle vindere får direkte besked.

Kategorier

De syv kategorier er beskrevet meget løst – og det er med vilje. Kreative fortolkninger af kategorien er meget velkomne. Eneste betingelse er at fotografiet overholder reglerne – at det er taget i en af de tre nationalparker, og det er taget mellem den 23/3 og 25/5 2014.

De syv kategorier er herunder. Du opfordres til at tolke dem så bredt og kreativt som muligt.

  • Fred og velbehag
    Nationalparkernes fotokonkurrence bliver afholdt i forbindelse med Det Europæiske Nationalparkdag – og i år er temaet for den “Parks for Nature. Parks for well-being. Parks for peace” i anledning af 100 året for første verdenskrig. Det markerer vi med den første kategori der handler om alt den fred og det velbehag som vi finder i naturen.
  • Vand / svøm
    Intet liv uden vand, og ingen af nationalparkerne er uden vand. Find dine motiver i havet, søerne, regnen, duggen eller noget helt femte.
  • Luft / flyv
    Der er højt til loftet i nationalparkerne. Her finder du fugle i flugt, blade der blæser i vinden og den blå himmel med de høje skyer. Eller noget helt femte som kan inspirere dig.
  • Mennesket
    Mennesket er en del af nationalparkerne. Her bor mennesker, her arbejder mennesker og her er mennesker der nyder naturen. Her er spor af mennesker i landskabet.
  • Tæt på og landskabet
    Nogen gange finder vi skønheden i detaljen. Når vi bøjer os ned over en blomst. En dråbe. Et insekt. Eller bare når naturen kommer rigtig tæt på. Andre gange finder vi det smukke i de store vidder, de dybe slugter, skovene, dalene, højene, strandene og kigget ud i horisonten. Landskabet er en essentiel del af nationalparkernes skønhed.
  • Fri kategori
    Har du en helt femte ide? Her er kategorien helt fri, og du vælger selv hvad du vil deltage med. Så længe det er taget i en af nationalparkerne og i den tidsperiode, hvor konkurrencen løber.
  • Nationalparkdagen
    Der foregår en masse i nationalparkerne i weekenden omkring Nationalparkdagen den 24/5 – og vi vil gerne se billeder af det. I denne kategori skal billedet være taget i løbet af den weekend – altså fra den 24/5 til den 25/5 (hvor konkurrencen så også slutter).

Comments are closed